Bind 32. Trap Danmark: København I

kr. 50,00

Beskrivelse

FAKTA

Trap Danmark 6. udgave, bind 32: København I

Indbundet
(Udkommer kun i indbundet udgave)

Sidetal: 280
Format: 23,2 x 27,7 cm.

KØBENHAVNS KOMMUNE I

København I er første del af Trap Danmark 6. udgaves beskrivelse af Københavns Kommune. Bindet udgør samtidig bind 32 i bogværket om Danmark. I alt har 157 forskere og eksperter bidraget med viden til denne bog, der dækker det væsentligste fra Absalon til Amager Bakke og fra Mindelunden til Mærsk Tårnet. Læs om Københavns volde, bombardementet i 1807 og om, hvordan byen sprængte sine rammer i midten af 1800-tallet. Få indblik i indvandring gennem århundreder og i, hvordan kommunen siden årtusindskiftet har gennemlevet en udvikling med stigende befolkningstal og økonomisk fremgang. Tag på rejse fra Christian 4.s København til det nye Nordhavn, og se, hvordan byen har ændret sig ved landindvinding og metrobyggeri. Amalienborg, DR Byen og Operaen er også med – ligesom sportens København, Gasolin’ og Homo Metropolis har fået plads. Trap Danmark har det væsentligste med. Fra det mest almindelige til det mest specielle.

København I giver en overordnet beskrivelse af kommunens natur og landskab, historie, kultur og de store kulturinstitutioner samt samfundsmæssige forhold med omtale af vigtige virksomheder, institutioner og organisationer.

Lager 717

Pris 50 kr. plus fragt

Fragt:

1 – 5 Bøger 50 kr

6 – 10 Bøger 100 kr.

11- 20 Bøger 200 Kr

Over 20 Tilbud.

 

Læs om din by eller dit yndlingsområde, og bliv klogere på

stedets natur, landskab, historie, byer, kultur, samfund og erhverv.

 

Trap Danmark bygger på et solidt fagligt grundlag og en helt unik tradition. Frederik VII’s kabinetssekretær Jens Peter Trap stod i årene 1856-60 bag den første udgave af værket, der beskrev hele Danmark. Frem til 2022 udkommer Trap Danmark i en helt nyskrevet 6. udgave. Kommune for kommune beskrives naturen og landskabet, historien, byerne, kulturen samt samfunds- og erhvervsforholdene. Indholdet er skrevet af fageksperter, og bøgerne er gennemillustrerede med både historiske billeder og helt nye fotos.

 

Den nye 6. udgave

Trap Danmarks 6. udgave udarbejdes af et stort hold af landets førende forskere og

eksperter, lokalt forankrede forfattere fra hele landet samt en central redaktion. Trap Danmarks Faglige Råd, hvis medlemmer udgør et bredt fagligt forum, medvirker til sikring af værkets høje kvalitet og relevans. Ud over bogudgivelserne skabes et digitalt univers, der vil gøre det muligt at opdage Danmark på en helt ny måde.

 

Trap Danmarks 6. udgave er støttet af Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond samt G.E.C. Gads Fond.

H.K.H. Kronprinsen er protektor.